Midttrafik






I samarbejde med Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab og TITSAM - Trafikselskabernes IT Samarbejde har vi udviklet vores 'DiaPhoni Traffic Service', som er en samling af interne og administrative værktøjer til trafikselskaberne.

Den samlede løsning omfatter håndtering af køreplaner og rutestamkort, oprettelse af driftsmeddelelser, redigér specielle trafikmeddelelser og alert-info på egen hjemmeside - eller på andre eksterne medier.

Desuden er der mulighed for fejlmelding af rejsekortsudstyr, rapporter om udskiftning af udstyr i busser, produktkonfigurator til opbygning af kundeeksponeret billetguide og flere andre administrative forretningsopgaver.



DiaPhoni Traffic Service er en selvstændig og hostet applikation, som integrerer til trafikselskabets hjemmeside via et avanceret API - og med meget høje performancekrav, som er vigtige, når hele landsdele er dækket af sne i morgentrafikken og medfører et betragteligt pres på webløsningen. 

 
I systemet kan interne medarbejdere og samarbejdspartnere i form af busselskaber oprette meddelelser om driftsforstyrrelser og trafikomlægninger. Alt er integreret med udbredelse af driftsinformationer til presse, radiostationer, infoskærme i busserne, Facebook og ikke mindst integration til rejseplanen.dk, hvor meddelelsen automatisk kædes til de relevante ruter.

Da Midttrafik selv står for egen hjemmeside på adressen midttrafik.dk, kan driftsmeddelernes udseende og design frit opsættes med basis i de funktionskald, vi leverer via vores DiaPhoni Traffic Service API. Dette giver stor frihed i anvendelse, så samme data kan anvendes på flere kundevendte platforme, såsom web, APP, stoppesteds-info, bus-computere og fx intranet.