Korsbæk på Bakken






Cirkusrevyens direktør Torben "Træsko" Pedersen har været passioneret optaget af Matador-serien, lige siden serien første gang rullede over skærmen i 1978. Han har længe gået med tanken om at bruge Matador-seriens univers til en tematisering af et restaurations- og underholdningsmiljø på Bakken.

Og den 30. april 2015 blev drømmen til virkelighed, da han og resten af familien slog dørene op for hele Danmarks nye oplevelsesmiljø, Korsbæk på Bakken i Verdens ældste forlystelsespark.

 

DiaPhoni har været med i hele den spændende fase op imod åbningen af Korsbæk på Bakken, bl.a. med hjælp til at udvikle den grafiske identitet på brochurer, digitale præsentationer, webløsninger og øvrige grafiske elementer. Et spændende samarbejde med de øvrige leverandører, som har resulteret i et "før krigs"-designtema i digitale klæder. Alle overvejelser skal afvejes og være tro mod det univers Lise Nørgaard skabte til Matador.

Resultatet er et responsivt website, hvor det uden for sæson vil være muligt at reservere bord i et af de 6 tematiserede spisesteder - enten i Privaten hos Varnæs, Katrine eller hos Laura - eller på et af de spisesteder, vi kender fra Matador, genskabt helt ned til mindste detalje.

I sæsonen fra april til september er der arrangementer dagligt, her har vi stået for moduler på websitet til "Det sker" i Korsbæk på Bakken.


http://korsbaek-bakken.dk